» root » Jan Hebnes - Journal » Indretning af min nye lejlighed i Essexpark

Indretning af min nye lejlighed i Essexpark

12 december 2005 # 01:55

Så har jeg boet i min nye lejlighed i en uge. Jeg er flyttet ind sidste søndag. Der er kommet nogenlunde styr på papkasserne og køkken og soveværelse er brugbare. Jeg har ovenikøbet haft officielle "gæster" i form af min bror og familie der kom forbi til mad og fremvisning.

Men det er sku ikke nemt at flytte ind i noget nyt og lækkert. Jeg mangler at få mit opholdsrum på plads og al belysning, lige nu er der et spisebord 4 stole, et fjernsyn og en lænestol, og 5 papkasser. Det er så det...

Jeg var begyndt at kigge seriøst efter sofa og indretning på nettet allerede for en måned siden, men har ventet med at tag nogen beslutninger om noget før jeg var flyttet ind og havde fået en bedre fornemmelse af rummet og lejligheden. Inden jeg flyttede ind fik jeg lavet en masse forslag til indretning, omkring 30 som jeg selvfølgeligt vælger at se bort fra og gå efter en version 31. Da jeg lavede de første tanker havde jeg forestillet mig at jeg etablerede stuen som jeg havde det tidligere, med 2 skrivebord med pc'er i opholdsrummet. Jeg er dog kommet til den konklusion at jeg ikke ønsker at min stationære skal være i stuen, i den konfiguration den har nu larmer den mere end jeg gider høre på. Det mindste værelse bliver lavet til kontor, hvor min stationære får plads og det vil også være her man kan søge tilflugt hvis man skal havde fred til at arbejde eller studere. Derimod vil jeg så indrette et spiseområde i stuen hvor det vil være naturligt at havde sin laptop tilsluttet og at man vil føle det naturligt at sidde og arbejde. Der er plads til et spisebord i køkkenet hvor man vil kunne sidde 3 personer, måske 4, men det virker lidt presset så der er behov for at have det ekstra spiseområde i stuen. Har vandret ikea og ilva igennem, grundigt, og har desværre ikke fundet liige nøjagtigt "den sofa" som jeg søger, det skal så siges at jeg har meget svært ved at beskrive hvad det lige er jeg søger efter.

Jeg har haft et godt øje til et par sofa serier som har været solgt på nettet et par gange, jeg har også været tæt på at ringe en enkelt gang. I dag fik jeg så prøvet at sidde i dem og jeg kunne faktiskt ikke li dem, den ene var simpelthen alt for stor. Den anden sofa jeg havde haft et godt øje til var en læder sofa som mindede mig om "Indiana Jones", jeg forsøgte at sætte mig i den og man sad virkeligt godt, men efter en 4-5 minutter hvor jeg havde siddet med den bare håndflade imod læderet kunne jeg konstatere at den opsamlede fugten og varmen og gjordt det lidt klamt. Så det er en eller anden form for stof jeg går efter... så fik jeg da det på plads.

Jeg var desuden forbavset over så få sofaer som Ikea reelt havde, der var nogen gode hjørnesofaer men det andet var en samling underlige krøllede stof ting man sad i. Ilva havde derimod et nogenlunde udvalg, der var bare ikke nogen der lige fangede øjet. Jeg var glad for at konstatere at alle de fine lækkre sofaer man ser, som minder og venteværelser, faktiskt er lige så dårlige at sidde i som jeg havde forventet, så det er alfa omega at få afprøvet før jeg køber.

Pris niveauet er dog så højt at jeg stadigt mener det skal være brugt, der er så mange gode brugte sofagrupper der bliver solgt så det er spild af gode ressourcer at gå ud og betale for en ny bare for at få den i en fin papkasse, når man kan få det kun 2-3 år gammelt til 30-40% af ny prisen.

Publiceret kl. 01:55, der er 0 kommentarer





0 Kommentarer:

Send en kommentar

Tilbage til blog forsiden »




» Tidligere indlæg

RSS

Powered by Blogger (Min Profil)