SOLO flyvning
2003.07.09
Jeg modtog min medical i fredags, men havde først mulighed for at komme forbi pladsen denne onsdag, så min medical var faktiskt ganske hurtig om at nå frem, ventede kun 1 uge på den.
Vejret var vildt skønt idag, der var små cu'er overalt. Jeg nåede derned ved en halvfem tiden og der var allerede gang i flyvningen, der var folk hernede på sommerferie så der var folk nok til at rigge til tidligt.
Jeg gik stille og roligt ned til 21'eren som stod linet op til næste start. Jeg viste Per T. den lille lap papir (medical) som har så stor betydning, og som han sagde, så må vi jo hellere se at komme igang.
Der var nu gået hele 7 dage siden mine sidste par starter, men jeg kunne da nu nok stadigt finde ud af at få os rundt i lufthavet, vi landede ind til startsted, og så tog vi en tur til. Denne gang landede vi til landings T'et.
Vi gjorde os klar til 3dje start, men lige før jeg lukkede hutten, så synes Per at det ikke var sjovt at flyve med mig mere, og steg af, nu måtte jeg selv klare den.
Jeg havde hørt at det var sådan det forgik, men det var nu en overraskelse alligevel :). Jeg havde gået hele dage og psyket mig op til at nu skulle det ske, nu skulle jeg være klar, til det øjeblik hvor jeg skulle op uden sikkerhed i bagsæddet. Alligevel havde jeg da fået lidt nerver på da jeg var ankommet til kongsted. Lidt nerver skærper sanserne :). Men den måde som det blev gjort på bevirkede at jeg allerede psykisk var gearet til at vi nu skulle igennem cockpit check og skulle til at lette, jeg skulle bare gøre det uden at der var nogen bagi der kommenterede.
Henning A. var ankommet til startstedet, han er FI. Jeg spurgt dem begge til flyveegenskaber når man kun var en mand i, "den er mere livlig". Jeg fik lukket hutten, og der blev udført cockpit check og det blev gjort højt, så jeg var sikker på at jeg havde det hele med. Jeg blev koblet tippen blev løftet, og så var jeg klar.
Wirene blev halet tot, og så blev der ellers halet ind. Flyet var meget mere levende, den lettede allerede efter en 3dje del af hvad der skulle til for at let med 2, dvs. 3 meter eller deromkring. Den sted skide godt, men det var godt nok meget liv i den på vejen op.
Da jeg koblede lå jeg i 350m, i de sidste 2 starter med Per havde jeg kun ramt lige over de 300. Flyet var noget helt andet at flyve, den føltes nemmere at manøvrere, og der var mange flere bevægelser i selve flyet. En bi-effekt ved at der ikke var nogen bagi var at der ikke var den samme vingebelastning det betød at der komme en masse knirke lyde fra vingerne, nu skærper det nok også hørrelsen at det er første gang man ik har nogen i bagsæddet men det var altså mere knirken :).
Jeg skulle bare koncentrere mig om min landingsrunde, men jeg blev hele tiden forstyrret at den termik der lå og ruskede flyet :D. Det var ik lige den jeg havde lyst til at lege med, jeg skulle lige se om jeg også kunne lande skidtet uden nogen bagi. Jeg var i udkigspunktet i 180m, der var ingen grund til at mangle højde på ens første solo landing. Der var dog så meget opdrift under hele min indflyving at jeg næsten havde luftbremserne ude under alle ben på landingsrunden, for at holde den i den bane jeg ville komme ned i.
Jeg landede ganske fint og roligt med en steady 110, det blæste 7m/s med næsten baneret retning.
Jeg modtog en buket blomster, friskt plukkede fra pladsen og blev lykke ønsket af alle tilstede :) det var en ganske fin tur, det skulle lige gøres "en gang til"
Man skal have 3 starter alene i 2 sæddet før man kan komme over til RK vores ASK-23, enesæddet skolefly.
Nu hvor jeg havde lært flyet at kende under disse nye vægtfordelinger, var den faktiskt ganske skøn at flyve i. Jeg havde jo tidligere været oppe og havde fundet 0 termik der var kun lige nok nogen steder til at holde den kørende på 0 (dvs man ikke taber højde). Nu hvor jeg kun var en i flyet var der faktiskt ganske fin opdrift, det hjalp selvfølgeligt at jeg blev sluppet lige under en stor lækker sky. Jeg lå længe og flaksede syd for pladsen i 300 meter, jeg ville ikke for langt væk fra banen da vinden jo drev noget. Jeg lå lige på kanten af boblerne, så det passede med at jeg kunne snure og komme op, og så komme lidt op imod vinden og så snure igen. Sådan fortsat jeg i en 10-15 minuters tid, til jeg havde fået bygget nok mod op til at tag den lidt længere væk fra pladsen, så fik jeg rigtig fat i boblerne, og der var små pust på 5m/s på variometret engang imellem (variometret viser hvor meget ens fly falder eller synker i luften i meter pr sekund. skalaen går fra +5 til -5).
Jeg fik flyet skruet op i 550m før jeg blev hidkaldt over radioen, at jeg godt må overveje at komme nede igen :). Så jeg tog luftbremserne ud og jog pinden frem, for at få flyet til at brænde højden af, kom ind i en fin landingsrunde og landede efter bogen. Det var helt vildt skønt at få fløjet termik allerede nu, jeg var jo op i 1½ time i forrige lørdag så det var meget rart at se at jeg også selv kunne få fat i bunden af boblen og fra en spildstart.
Jeg foretog den obligatoriske tredje flyvning hurtigt og sikkert så der kunne komme gang i den normale skoling for resten af skolings folket.
Jesper var nu nået at komme tilbage med RK, han havde lige snuppet en 1½ times tur. Jeg slukkede tørsten, tømt blæren, og udspurgte Jesper om detaljerne på RK (ASK-23).
Nu skulle jeg så til flyve den for første gang, det var noget nyt at sætte sig ind i, der var markant forskel på sidde stillingen og alle styregrejer var en smule anderledes. Jeg blev forsikret om at dens flyveegenskaber var som R2 (ASK-21), de 2 fly er af samme producent og er begge lavet til skoleflyvnings formål.
I spil starten skulle RK holdes 10 km/t langsommere end R2 og der var også en markant forskel på næse stillingen i den. Når man startede i R2 så var der en god hælning på, men man sad stadigt på røven, I RK kunne man fysisk mærke at man lå på rykken i spilstarten. Da der ikke var nogen midtersele, skulle man også stramme selerne godt, da man i selv starten havde en tendens til at blive skubbet kraftigt tilbage i seletøjet af accelerationen. I den sammehæng skulle man sørge for at have pedalerne i en sådan position at man stadigt havde fuld kontrol selv når man var helt bagud i selerne.
RK er fra 1999, det kunne godt mærkes. Ror pinden og trimmet er meget lækkre i deres bevægelser. Den mindre vægt og spændevidde betyder en øget præcision i ens styring. En markant forskel ved trimmet var at på R2 er trimmet på selv pinden, den er også lidt træg, så der er ikke den helt stor finjustering, det er meget grov hak man trimmer til, hvorimod i RK kunne man mærke ror trykket ganske tydeligt og man havde rigelig mulighed for at trimme det væk vha. trimmet, som sad ved venstre hånd.
Jeg fik ikke fat i noget termik, men det blev til 4 lækkre ture i RK. Den sidste blev en B2'er, som er hastighedsflyvning. Efter jeg slap wiren trak jeg pinden tilbage til jeg kunne mærk der ikke kunne komme mere af uden at stall, og derefter vendt jeg den om og fløj ned langs banen med 160 km/t, jeg mistede 60meter på det :). Derefter tog jeg den pænt rundt og landede.
Statistik for min SOLO:
- Starter før solo: 85
- Timer før solo: 10:20
- dato for først start: 17/04-2003
Nu er jeg så begyndt at udfylde min "solo" kolonne i skolingsbogen:
- solo starter: 7
- solo timer: 0:55
Dette betyder at jeg nu har klaret ALLE A normer, og er påbegyndt B normerne, hvoraf B1 og B2 er i hus. Før jeg skal regne med at se på nogen S-certifikat skal jeg havde fløjet 8 timer solo i RK, dvs nu mangler jeg bare 7:05 ;)
Dagen blev afsluttet med pizza i klubhuset, hvor vi foretog det sidste papirarbejde, det var en skøn dag :)
nb. dette betyder at jeg nu er færdig med mit 4000,- krs medlemskab og påbegynder normal klubkontingent.
SOLO flyvning