I uge 26 afholdte vi strækkursus del 1. Vejret lovede ikke godt, men vi startede dog alligevel med morgenmad i klubben kl tidligt mandag morgen. Bent, vores klubtræner, stod for at hive os rundt. Jesper og jeg var de fremmødte på dagen, som umiddelbart ikke ville byde på det store strækvejr.
Vi blev dog overrasket over udviklingen da vi kl 13 kunne se nogle flotte skygader inde over landet og som umiddelbart nærmere sig Kongsted. Der blev samlet nogle fly og vi fik kørt afsted til startstedet og det kunne ikke gå hurtigt nok.
Vejret havde overrasket en hel del og nu kunne vi stikke af, dog skulle jeg lige ned til en omstart, de var dog rigtig hjælpsomme på startestedet og jeg fik den første snor. Jeg fløj K2 Astir, Jesper fløj RK Ask23 og Bent fløj i L7 LS4.
Turen gik mod Slaglille, der var 800m base i starten, det passede os fint da vi så undlod at gå over på Roskilde hvor vi ikke ville kunne snakke sammen. Vi indrattede os sådan at Bent fløj foran os og undersøgte området mens Jesper og jeg kravlede op i boblerne. LS4'erne gled noget bedre end vores fly så det var ikke noget problem for Bent at komme rundt omkring og undersøge termikken. Der var kun et par gange hvor Bent valgt at vende tilbage i den termik han havde markeret til os som vi stadigt lå i.
Det var en rigtig stor oplevelse at komme udover terrænet, det var første gang for mig. Jesper havde været med på kurset sidste år og havde allerede en registreret 100km i termik ligaen derfra. Turen blev på en 88km ifølge SeeYou og på over 3 timers flyvning. Det er min længste tur på flyvetid og afstand, det var virkeligt gavnligt hvad angår mine termik egenskaber, jeg har nu lærte at tag Astir'en op i bunden af boblerne, det er en bedrift i sig selv. Den skal kantes helt op på siden og der skal kurves rigtigt tæt, det skal desuden kunne mærkes på G krafterne at man kurver, 1.2-5 stykker så laver man en pæn tæt cirkel som jeg synes gør det nemmere at centrere i termikken.
Den sidste del af turen begyndte vejret at se kedeligere ud sydpå så vi valgte at gå op i RK4 området . Det betød også at jeg indviede mit nye VHF bevis, det var første gang jeg snakkede med Roskilde. Det gik ganske fint. Jeg havde haft lidt kramper i armen lige i starten af flyvningnen men efter en times tid var de helt forsvundet så havde jeg fundet ud af at slappe af i armen når jeg styrede.
Slutglidet blev klaret fra 1200 m over Haslev og skyerne over fakse lå i cirka 1000m det var et ganske flot syn at der her var to forskellige luftmasser. Den som jeg lå i som gik til 1200 og den over fakse som også små regnede, længere syd på over Præstø stod der en regnbue. Det var en perfekt afslutningen på dagens flyvning.
Alle 3 fly havde haft loggere med det var dog kun LS4 volksloggeren der havde højde udlæsningen.
Vejret havde varslet meget dårligt til resten af ugen, så jeg havde aftalt at komme på arbejde igen og gemme lidt ferie til senere så det var alt for den første del af strækkurset. Det betød dog at jeg med de 3 timer nu var 40 min fra en LS4 omskoling, så jeg fik sat gas på mine K2 flyvninger som endte i at jeg tog de sidste 15 min der manglede i et flyslæb med Niels en flyslæbsaften hvor jeg blev trukket op til 600m og så gled i 20 min. Så var jeg klar til et hoppe op i LS4'eren, det blev gjort samme dag. Den var godt nok en lækker sag, den var meget harmoniske og den gled virkeligt langt, man kunne virkeligt mærke det. Det føltes som starten på en ny era for min flyvning. Så der var ingen der var tørstige den aften heller.
Jesper og jeg var blevet registreret som talenter af Bent, det gav os muligheden for at låne de 2 talent fly der står på Arnborg. Vi mødtes Søndag aften og pakkede fly. Det tog kun 3 timer at komme over til Arnborg. Vi var fremme ved en 19 tiden og vi spiste på grillen derovre, det var på samme uge hvor FI (Første Instruktør) kurset blev afviklet så Lech fra klubben var også derovre. Vi havde fundet vores 2 fly, det ene var en Discus 2A fra 2002 som var ultra lækker, det lille A betød dog at den var udstyret med et lille smalt cockpit, det var faktiskt ikke et cockpit jeg synes var rart at side i, så Jesper og jeg enes om at tag et fly hver og koncentrere os om at lære netop det at kende. Det andet tallent fly var en DG300 ELAN som var fra 94. På begge fly var der winglets og søndag aften begyndte vi så at nærstudere manualerne så vi kunne tag vores omskoling næste dag. Konkurrence bogstaverne på de 2 var henholdsvis 2A og PZ. Papa Zulu er et fedt kaldesignal.
Mandag morgen blev indledt med at jeg stod rigtigt tidligt op og læste det sidste i manualerne. Der var lidt problemer med at finde batterierne til DG'eren men de blev dog fundet. Der var PDA'er og kolibrier til begge fly der var dog en del rod med kablerne, så det var ikke lige til at få til at hænge sammen. Vi valgte at flyve uden udstyret den dag. Vi fik samlet flyene ret hurtigt og kom afsted til den start. Da vinden var østlig skulle man vandre over 1km med flyet i hånden til den anden ende af banen. Det var dog ikke tilfældet med 2A da den havde udstyr til at køre selv, så Jesper nøjedes med at svede lidt af varmen og ikke af gåturen. Vi linede op til vores første flyslæb på Arnborg i en ny flyver.
DG300 Elan ligner en million, cockpitglasset går helt ud til spidsen og instrument bredtet er kun lige bredt nok til instrumenterne og så heller ikke mere. Fødderne ligger frit fremme til andre piloter at skue og det er altså bare et lækkert cockpit med masser af plads. Jeg var klar og mine mange flyslæb i Sumperk (Tjekkiet – klubtur 2004) betød at der ikke var noget nyt ved flyslæb for mig ;)
Den steg ganske fint og var let fløjet det meste markant i starten var at ror pinden kører parallelt, det betød når man hiver i pinden så ændrer den ikke hældning men kører blot tilbage. Det er svært at beskrive men er ret simpelt. Vejret så kanon ud jeg fik fat med det samme i en 2 meter bobel som tog mig op i 1200m det var jo lige som det skulle være, da jeg havde fløjet lidt frem og tilbage lavede jeg lidt stall øvelser og den opførte sig som forventet, den var let fløjet og hurtig på rorene. Krængerorene var dog lidt hæmmet af noget lufttæt tape der var sat på indersiden af rorene for at fjerne de luft der kan finde på at slippe igennem der.
Efter 50 minutter kom 2A og jeg ned til en ny start, vi skulle jo nå 3 for at blive omskolet. Pawni'en fra Arnborg var kanon til at slæbe og afleverede mig lige i en 2 meter igen ! Så det var bare op på siden og skrue sig til top. Denne gang tog jeg kameraet frem og tog lidt til arkivet. Jesper og jeg lå på vores sjællandsfrekvens 123.42 Mhz så vi kunne snakke sammen uden at forstyre de andre, vi mødtes i luften og jeg fik også taget et par billeder af ham. Vi havde under vores nærstudier af manualerne konstateret at flyenes egenskaber var meget tæt på hinanden så det måtte vi jo prøve af. Det viste sig at det faktiskt fulgtes ganske fint der var ikke noget med at denne ene fløj markant bedre end den anden og det tegnede jo godt til den videre flyvning at der ikke var en der skulle hale bagefter pga. flyet fløj mindre godt. Efter 1t 50 var vi lige nede og vende igen. Vi skulle lige havde den sidste flyvning der var nu kun tørtermik tilbage, men det stoppede os ikke i at få fat en tredje gang og komme helt op til 1000m igen ! Så det var jo en ganske lækker start på kurset 3½ times flyvning i nogen nye fly ! Jeg landede efter kl 19 så det blev lidt sen aftensmad.
Tirsdagen blev dog ikke så overbevisende det var åbenbart tørtermik dag i dag. Nu var det rutine at få flyene sammen og på plads, så vi var klar meget tidligt som de første. Hverken Jesper eller jeg fik fat i vores første start, men Bent fik fat og stak afsted, vi aftalte at hvis vi kom over 1000m så skulle vi lige snakkes ved og se hvad vi fandt på. Det tog en lille time at få os begge i luften igen på egen hånd, men så fik vi også fat i en rigtig god bobel som startede lige ved pladsen og tog os op i 1300m. Der var en ret god østlig vind og da vi kontaktede Bent lå han 30 km vest på. Vi aftalte at smutte over og se til ham så vi kunne følges tilbage, det var i tørtermik og modvind hjem men Jesper og jeg stak afsted med vinden. Vi kom en 5 km fra punktet og lå 25 km fra pladsen da vi synes at vi nu skulle tag ordenligt fat i nogen gode bobler igen, men de gad kun hive os op i 900m det var lidt irriterende da vi nu havde en ret kraftig modvind og nogen lidt svage bobler. Jeg huskede tilbage på teorien og når man driver med vinden mens man stiger skal det stig man har modsvarer det man driver med vinden for at det kan svare sig at tag boblerne, hvis altsår man satser på at komme i den retning. Så når boblerne blev for svage stak vi frem i vinden på jagt efter en ny.
Bent havde smuttet bag os og lå en 18km fra pladsen mens vi lå 23 fra pladsen. Vi havde taget 2 bobler og det havde ført os frem til 18 km fra pladsen, det tog ret lang tid med den modvind.
Jeg havde bedst højde og valgt at stikke lidt i forvejen af 2A da jeg havde længere aktionsradius. Jeg havde fat i en energi bane i modvinden og kunne holde 800m i 1½ km, men den forsvandt for mig og jeg befandt mig hurtigt i 500m og blev lidt betænksom. Jeg fik kurvet i noget der mindede om en bobel men som bare var et engangshiv, det førte til at jeg havde mistet 70m på ingenting og lå nu i 460m. Jeg valgte at flyve i kanten af skoven og det betød at jeg sat den på en mark, jeg havde dog været for dårlig til at vælge mark og endte i en knæhøj hømark. 2A var heldig og valgte at gå lidt længere ind over skoven, han fik fat i en bobel i 350m lige over hvor jeg havde sat flyet (den tog ham til 1700m). Vi har lært at man i tørtermik skal stræbe efter at tag tilbage i sit eget spor da der er stor sandsynlighed for at boblerne står der igen. Vi havde dog ikke noget med til at spotte tracket og var ikke opmærksomme på vores eksakt position da vi fløj med vinden i dette nye terrain.
Da jeg lå i 500m og kredsede havde jeg hurtigt spottet en mark under mig, men da jeg opgav boblen kunne jeg se at den ikke var egnet så jeg genoptog min mark søgning. Jeg synes jeg havde fundet en god en som lå i læ af nogle træer tæt på en by vest for Arnborg. Der var køer ved siden og der var en masse grønt. Da jeg kom ned i medvind/finale konstaterede jeg at det var højdt hø der lå og bølgede og at der bare på denne mark ikke var blevet sprøjtet så der stod græsstrå op igennem kornet, desuden hældte terrænet ned af bakke. Jeg var dog på vej ned i marken og havde ikke tænkt mig at finde på noget andet i den højde, gode råd var dyre. Jeg havde heldigvis diskuteret netop mark landinger i højt korn med nogle af de mere erfarne i klubben noget tidligere på sæssonen. Det jeg blev ved med at tænke på var at farten skulle køres rigtigt godt af og hvis/når vingen tog fat skulle pinden i bund for at løfte halen. Tingene skete rigtigt hurtigt og jeg fik sat flyet meget udfladet i høet og kørte i høet, den højre vinge tog fat og et groud loop var på vej, jeg løftede halen og samtidigt bremsede næsen en smule af svinget ved at dreje i kornet foran. Efter et 90 graders sving var halen på vej ned igen og den landede forholdsvis roligt og smuttede cirka en meter og jordlaget. Vingerne forholdte sig vandret da højet var i højde med cockpitet, en DG300 har et meget højde hoved hjul, det var ret godt i dette høje korn.
Da jeg havde siddet og lige sundet mig over hvad der var sket skulle jeg ud for at tjekke flyet. Der skulle hives en masse hø til side da flyet havde gledet en halv meter sidelæns. Jeg kunne konstatere at der ikke var noget at se. Da vores 2 sæddet i klubben var kommet galt afsted var det inde i halen det var gået mest galt da der var kommet en rævne hvor højderoret sad. Jeg skyndte mig at tag højde roret af flyet og kunne konstatere at det hele så godt ud. Jeg var sluppet godt af et groundloop. Det vigtige ved den episode er at jeg skal øve min markkending og vende mig til at ”hoppe” fra mark til mark når jeg kommer under en højde som jeg definere udfra dagens termik. Det positive var at jeg havde fået lavet en god udelanding.
Det tog et par timer før jeg blev hentet fra marken, så jeg havde mulighed for at tænke lidt over mit dårlige mark valg og jeg banede imens en rute langs et traktor spor så der var plads til at trække kroppen ud, der var en 100m op til vejen og det var lidt af et heste arbejde at få den bakset op i trailleren. Tom og Jesper hjalp mig ud af marken og vi gjorde det at vi splittede flyet ad nede i høet. Lagde vingerne på høet og startede med at køre kroppen tilbage til vognen, derefter kom vingerne.
Onsdagen blev startet med at vi samlede fly og jeg brugte noget tid på at fjerne hø fra luftbremser og cockpit. Desuden blev der også lige poleret lidt på den så den var lækker igen. Resten af dagen var præget af hytte, der skulle komme 26 grader for at termikken slap, men vi nåede kun op på 24,8 grader. Så vi fik set lidt film i stedet.
Torsdagen kom og vejret varslede til at blive kanon, der blev lavet 3 forskellige opgaver. Termikken blev ok, men det blev dog ikke nok til at vi valgte at smutte på opgave så vi endte med at flyve i flok i 3 fly som performede nogenlunde ens, det var nyt og spændende i forhold til vores del 1 hvor Bent havde trukket os rundt med LS4'eren. Vi fik eksperimenteret par flyvning og kom også lidt rundt i området. Vi blev bedre til at kommunikere når vi fløj samlet. Det blev til min længste tur til dato med hele 4 timer. Jesper og jeg er blevet bedre til at flyve i par og udnytte hinanden og har nu mulighed for at låne de to fly på Arnborg. Sammenlagt fløj jeg 9½ time på vores 3 dags flyvning, det var mere end hvad jeg havde fløjet i Sumperk, det viser hvor meget man får ud af at havde sit eget fly. Man fik jo ejerfornemmelser over sit fly det var ganske rart at opleve.