../ > Svæveflyvning > Klubtur 2004 - Sumperk

Klubtur 2004 - Sumperk

2004.07.07
Sumperk portræt af mig

Uge 27-28 stak jeg afsted med ASTIR'en bag på min bil. Jeg skulle ud og lufte min nye krog på bilen. Patrick var med som co-pilot i bilen og vi fulgtes med 3 andre fra klubben på vejen ud og hjem. Det blev en køretur på 18 timer og vi nåede frem ved 13 tiden, alle os der havde kørt skulle ikke andet end at rende lidt rundt, men det afholdte ikke de andre fra at flå flyene fra vognene og tag nogle starter.

Der var 3 klubfly med, K2 (ASTIR), L7 (LS4) og R2 (ASK21); desuden var PU (LS6), VT (LS3) og LD (LS4) også med. Sumperk var præget af bjerglandskab, der var en hel del buler i overfladen og selve pladsen lå 300m over havet. I forhold til danmark var det noget meget nyt at overfladen kører op og ned. Det betød at når man lå i 800 ved bjergkammen så var der stadigt lige langt ned til træerne det skulle man tag med i sine overvejelser når man stak afsted over landskabet.

Der var ret mange piloter om hvert fly, vi fordelte startlisten så der mange dage blev brugt en fast liste så alle kom ud og fik noget termik og andre dage når alle havde fået fløjet nogenlunde det samme så valgte vi at blot lave lodtrækning.

Den første tur var i R2 (Ask21) for at se mig omkring pladsen og området, det blev på en times tid med Per i bagsæddet. Det var ganske lækkert område. Jeg sluttede af med at knalde flyet op på 180km/t og fløj sådan en 5min, der var fin gang i termikken til den næste start også.

Det var meningen at jeg skulle sove i telt dernede med Mark, han havde fået sig et stort telt med 3 sove rum, der lånte jeg det ene. Men natten var simpelthen kold dernede og jeg havde ikke ordentligt udstyr til det. Den anden dag kunne jeg ikke mere, så klokken fire gad jeg ikke ligge og fryse længere og steg ud af sengen, tog tøj på og gik en lang tur. Første 6.30 faldt jeg til ro i min bil og sov til klokken var 8. Vores briefingmand hed Vladik og han arrangerede at jeg kunne overnatte i barrakerne som var tilknyttet pladsen, det var perfekt og varmere.

Den morgen hvor jeg havde sovet for lidt og været rigtig kold var den dag hvor Jesper og jeg fik begge vores første termikture i L7 (LS4), min flyvetur blev i starten af dagen. Jeg kom op og ligge sammen med Patrick i ASTIR og Jens i PU. Vi lå og fedtede lidt rundt da lukkede over os, det var ikke tydeligt hvor man kunne finde løft, men det var der stadigt. Patrick landede og nu var der kun PU og mig tilbage vi lå og kurvede sammen og holdt sammen i de lukkede forhold. Mens vi lå og kurvede i en ½ meter stig begyndte jeg at få det dårligt, jeg valgte at gå ned og lande og tog bremser ud i 600m. Det var min dårlige nat og det at jeg var begyndt at blive forkølet der gjorde at jeg fik det skidt. Så turen blev lidt over en time, PU holdt den kørende til det klarede op igen og der blev bedre vejr.

Generelt havde jeg ret blandet flyvning dernede. Den ene dag der havde vejret set rigtigt skidt ud fra morgenstunden af og nogen af os var taget til en udendørs svømmehal andre var taget til storbyen. Da vi kom tilbage fra svømmehalen stod flyene stadigt i traillerne og vejret så rigtigt fint ud så 20min senere var vi i luften og afsted, det blev en stille og rolig tur hvor jeg forblev oppe til klokken blev 19.30 indtil da havde termikken og skrænterne stadigt kunne bære.

Vejret var godt men det var ikke overvældende stræk vejr, jeg havde planer om at komme til at lave en 300km hvis det på nogen måde ville være muligt, men det blev ikke til noget. Den sidste flyvedag vi havde var perfekt på mange måder. Vores briefing mand hed Vladik han var cirka min alder og snakkede rigtigt godt engelsk, han stak af på en 500km den dag. Jeg havde siddet på Arnes stol, han havde trukket nr 1 ved alle de lodtrækninger vi havde haft. Jørgen havde også prøvet at sidde på stolen, der trak han også nr 1. Så den dag havde jeg været hurtigt og havde plantet mig på den røde stole... det gav potte. Jeg trak nr 1, ret spændende system. Så jeg virkeligt kanon vejr og lå nr 1 på listen. Vi havde aftalt at vi max skulle flyve 1½ time da der skulle være så mange som muligt der fik udnyttet det gode vejr. Det lagde en dæmper på omfanget af min flyvning men betød ikke noget. Jeg fik skruet mig op under skyerne ret hurtigt og kom ellers derudad under skyerne. Jeg fløj nordpå hvor det så bedst ud og holdt mig højt. Jeg fortsat til det vendepunkt der lå længst ude, det lå en 30 km fra Sumperke og markede grænsen til Polen. Punktet lå på toppen af en bjergkam i 1000m. derefter fortsat jeg tilbage over denne kam og vendte hvad der kunne vendes, jeg kom tilbage til Sumperk i 1600 m og med 30min til gode, så jeg fortsat over til den modsatte side og sad og små regnede på slutglid i sådan en LS4, jeg fandt ud af at jeg godt kunne bruge lidt mere højde hvis jeg lige skulle omkring det vendepunkt der lå syd for. Der var ikke nogen skyer overhovedet syd for pladsen men jeg fortsat udfortrødent med en 140 i timen. Da jeg fløj over den sidste bakke kam før fladlandet syd på nået jeg at tænke her kunne der godt slippe en rigtigt god bobel. Derefter lå jeg og kurvede i en 2m/s bobel i det blå. Jeg tog de 400m jeg havde brug for og havde nu 10min til at komme de sidste 15km hjem, så det fløj jeg så med 180 i timen da sådan en LS4 gled meget bedre end jeg kunne regne mig til. Jeg havde holdt øje med min starttid på Garmin og jeg satte hovedhjulet på minuttet 1:30 efter start. Det tog en 25 min at vaske flyet og gøre den næste klar, men det lykkedes også ham at få fat i blå termik og stikke ind til det gode vejr. Den trejde pilot på flyet kom også omkring men der havde han kun tørtermikken tilbage. Jeg fik tømt volksloggeren og vi konstateret at opgaven havde været på 88km, jeg havde ikke lige gjort noget ud af at terskle over Sumperk da jeg startede så hvis man fjerner de første 15 min hvor jeg bare kravlede derop så blev det en hastighed på cirka 70-80 km/t.

taget kort efter landing den 7/7

Jeg fik en mere sikker følelse af LS4'erne i forhold til ASTIR'en. Med LS4'erne var det nemmere at fange boblerne i bunden når man var begyndt at ligge lidt for lavt. I ASTIR'en havde jeg dog også efter strækkurset i uge 26 lært nye teknikker for at komme op i bunden af boblerne. Der er de smallest og det er der man virkeligt skal lægge flyet på siden og lave sin kurve så lille som muligt og gerne træk lidt G imens.

Jeg havde også tre ture i R2 Ask21 hvor jeg på de to havde Ingolf og hans kamera med. Jeg havde jo ikke passagertilladelse endnu så det skulle være en instruktør bagi, men det var jo hyggeligt alligevel.



ØSF Klubtur 2004
over 20 piloter
Sumperk ligger i Tjekkiet, 900km fra Kongsted.
xhtml - css - wai