Klub rekord i spilstart

2003.04.20

Det blæste en hel del idag (15-25 knob med 35 i stødende), det gjorde det desværre også igår, men det afholdt mig ikke fra at møde op og se hvad det blev til.

Jeg lagde dagen ud med at få en rundtur med det slæbefly som Niels havde skaffet til påsken, en Cessna 150 som var ombygget til at kunne klare faldskærms udspringere og flyslæb, vi fik set til fakse ladeplads, og fik tjekket hvordan vinden var ved havnen. Landings finalen blev rimelig turbulent, men det var jo det der var lagt op til.

Det blev min tur til at flyve min #4 flyvning, starten var meget turbulent, det skyldes den stærke vind som blev forstyret af at jordoverfladen ik er flad. Da vi var nået op over de 250-300 m stoppede det og luften var rolig. Jeg føler selv jeg har opnået en rimelig god kontrol over flyet i luften, hvad angår ligeud flyvning og fartkontrol, og jeg har forstået hvad der skal til for at lave et godt dreje, men det ligger ikke naturligt til mig endnu og det kræver meget koncentration, men det skal jo nok komme :) .
Med den stærke vind var der ikke den store termik at forvente og turen blev til 10 min. Jeg fortog ikke landningen, #1 pga. jeg jo kun har 4 (nu 5) starter og #2 fordi turbulencen i lav højde kræver stor erfaring med disse vindforhold, men jeg fik da set hvordan man hånterede situationen, fra luften af :).

Min flyvning #5 var rimelig speciel. Det var dagens sidste flyvning, før mig, havde Niels Albertsen fortaget 2-3 starter hvor han havde eksperimenteret med at få den bedste højde på. Det var opnået ved at han havde et af vores samtale sæt til spilføreren (Søren T.) med op i flyet, og gav meldinger til spillet. Denne start blev helt perfekt, vi var i koblet på i rigtig lang tid og blev trukket op til hele 710m. Til sammenligning er en normal spilstart på 450-500m. Lige før min start havde Niels fået den op på henholdsvis 650m og 610m. De 710m var rent faktiskt klub rekord i spilstart (Der kom nyhed om det på vores klubside)

Men det var ikke noget :). Nu hvor vi befandt os godt over de 600m der skal til for at lave kunstflyving, fik jeg også æren af at opleve et loop. Næsen blev lagt i et 30 graders dyk og da den nødvendige hastighed var opnået blev der trukket tilbage i pinden og man blev trykket ned i sæddet. Det var slet ikke så galt som jeg havde forventet, man skulle bare koncentrere sig om at trække vejret så gik det fint. Det kan ikke beskrives hvor fedt det er at jorden kommer op under ens hoved. Man kan se alt under en (eller over som det nu er), farten bliver mindre, for så at dykke med fødderne nedad mod jorden og ende som man startede ud med :), bare noget lavere end før. Efter loopet var vi i 640m. Jeg fik senere at vide at vi havde trukket 4½ G i rullet, det var jo egentligt en del.

Jeg fik øvet noget mere manøvrering. Det bestod blandt andet i at holde flyet direkte mod vinden i lav fart for så at observere at vi rent faktiskt kunne holde helt stille i luften (i relation til jorden) og vi snakker seriøst om HELT stille :D. Vi gik rundt til landings finalen i en meget god højde på over 300m, for så at hænge der i en rum tid, Niels tog over og han fik os ligefrem til at bakke, og det var tydeligt at vi bakkede når man så på jorden :), det skete så også ved en flyets hastighed blev holdt meget lav.

Da vi havde bakket tilpas fortsat vi til landing. I dagens anledning foregik det med 140 i timen, det var tilpas, når vinden var så stærk som den var vil man nemlig opleve at når vinden falder, hvis man f.eks kommer i læ af høje træer, vil flyets hastighed over jorden være den samme, men vinden vil springe, og dermed flyets fløjet hastighed. Så man kan, hvis man ikke har tilpas fart på i anflyvningen, nemt risikere at stall flyet i netop stærk vind ved landingen, og det har man ikke lyst til.

Da det var sidste landing, landede vi til hangar, og der blev udført så fint, at vi faktiskt holdt stille på den lille vej der kører foran hangar området, og der stod de andre og ventede, så Niels og jeg blev skubbet det sidste hen til hangar porten før vi steg ud... super hærlig tur, som Niels sagde det, man kan slet ik lad være med at smile efter sådan en tur :D