Issoudun 2004
2004.08.27
Carsten havde spurgt om jeg ville være hans hjælper til den internationale konkurrence ved Issoudun i Frankrig. Jeg har ikke prøvet at være hjælper før og det var ret langt væk, men det var noget der skulle prøves, så havde jeg jo også mulighed for at lufte det franske. Der skulle også blive mulighed for at flyve lidt lokalt imens de fløj deres 500 km opgaver.
Jeg ankom i Carstens bil i uge 32, efter strækkurset i jylland. En køretur alene på 1500 km hvor jeg valgte at overnatte et smut nord for Orlean da jeg så var på den gode side af morgen trafikken til Paris. Da jeg ankom til pladsen kunne jeg hjælpe til med at samle ASH25'erne som blev fløjet af Mogens og Lotte. Det var en stor flyver 25m vinger, som var delt i 3 dele. Dagen forinden, søndagen var deres første konkurrencedag, der havde ASH'en og Morten i Ventus'en landet ude i noget ond tørtermik. Carsten havde dog valgt at komme hjem selv om han var løbet tør for strøm og dermed også tør for elektrisk variometer 80 km før pladsen. Han havde jo ingen hjælper endnu så måtte han jo åbenbart flyve videre, hehe. Når ventus'en lander ude så vil det sige den tager motoren ud og flyver hjem. Det var en anden historie med ASH da denne var blevet skilt ad for første gang og vognens indretning var ukendt, så det havde været en længere historie at få den tilbage til pladsen.
Vejret hernede svarede ikke helt til det forventede men hele sæssonen havde også set ret dårlig ud i frankrig så danmark var ikke alene med de dårlige flyvevejr i år.
Efter et par dage uden flyvning valgte Carsten og jeg at tag et smut 300km vest på til Poitiers for at set på ”Futuroscope” som jeg havde fundet frem til i en frankrigs guide. Det var noget som jeg aldrig havde nået at se da jeg boede hernede. Det passede med at vi var der en regnvejrsdag med lidt torden også, det var perfekt til formålet. Der var så få mennesker at vi kunne vandre fra forestilling til forestilling. Parken består af over 20 biografer som tilbyder forskellige måder at imponere på, f.eks at man sider med en 700m2 lærred foran en samt under en eller at man sidder i nogen stole som bevæger sig med filmen. Den mest spectaculære biografer var en som havde en 3d film som bestod af en computeranimerede film. Det var det bedste jeg nogensinde har set i genren. Der var også ants og simpsons klip taget ind i historien med 3d effekter. Vi var derinde fra 15 til 20 og nåede 6 biografer. Det er ny rekord hvad angår forlystelser parker ! Det kan klart anbefales at tag på udflygt i tordenvejr, det holdt næsten tørt når vi var udenfor.
Så kom der en enkelt flyve dag igen, hvor alle fra gruppen endte med at komme hjem efter en AAT (assigned area task) på 1:30 og underlige store områder, der betød at man blot skulle satse på at komme rundt på kortest mulig tid. Morten og jeg kørte langs begrænsningen på vej til at hente Carsten fly der var landet i modsat ende af banen da vi spottede en svæveflyver på vej ned til landing i rigtigt lav højde en 5 km fra pladsen, pludseligt så vi et skarpt dreje som afsluttede i at hans vinge tog fat i jorden og næsen borede sig ned, det så ret voldsomt ud og vi skyndte os at alarmere over radio'en. Der var et fly i luften ret hurtigt som kunne berette at han sad i cockpit og umiddelbart så ud til ikke at bevæge sig. Det endte dog godt da vi senere kunne få at vide at han havde sluppet med at brække begge ben og et par andre skræmmer. Lav aldrig et drej i lav højde !
For at jeg kunne komme til at flyve skulle mit bevis godkendes og det tog et par dage før det blev det. Det var nye regler som var indført i 2004 for at gøre livet mere besværligt. Det betød at jeg først fik lov at komme på vingerne den 21., 6 dage efter jeg ankom. Det betød dog ikke noget da der egentligt ikke havde været flyvevejr til sjov. Den 21. var der dog rigtigt godt vejr. Hele konkurrencen blev startet kl 12 og da de var skudt afsted på 3-400km opgaver så var der lidt tid til at tænke på at flyve lidt i området. Jeg kom op med Michel på en checkstart omkring området, vi fløj i en Janus A som så lidt brugt ud. Den fløj fint men var dog ret tung. Jeg fløj hele turen men tog mig dog ikke af flaps i start og landingsfasen, men i termikken fik jeg lusket mig til at lege med flaps håndtaget. Jeg kom rundt i landskabet mest op i vinden, det var sådan en Janus ret god til, der var ret gode bobler når de ellers blev fanget og jeg ramte 1400m. Vi smuttede op mod Chateauroux og så på deres fine store flyveplads deroppe. Det viste sig senere at det var i nærheden af Carsten, som havde valgte at sætte flyet i Argenton, en flyveplads lige syd for Chateauroux. Jeg fik prøvet lidt flaps flyvning men synes dog ikke det betød det voldsomt store at kunne give flyvet minus flaps ved 150km/t. Det gav 5% mindre egensynk efter en hurtig overfladisk vurdering. Men det var da ikke vemligt med flaps, det var da nyt og spændende. Jeg havde aftalte at vi ville lande 16.30, og det passede med at jeg sat hovedhjulet på pladsen igen kl 16.29 efter 1:20 i luften. Der var næsten abstinenser efter de 9 timer jeg havde fået ud af strækkurset i Arnborg så det var tiltrængt.
Efter det kørte jeg ud efter Carsten, der var hele 10 i hans klasse der var landet ude og der var 22 i alt som havde sat deres fly i terrainet, så der var en hel masse snyde skyer iblandt det gode vejr som havde drillet. De var ganske hyggeligt mennesker Carsten var landet hos. De synes jeg snakkede rigtigt godt fransk, så måtte jeg indrømme at jeg havde snydt lidt og havde tidligere boet 11 år i frankrig, så synes de godt jeg kunne snakke lidt bedre fransk :o), så jeg måtte jo komme med gode undskyldninger.
Søndagen så lidt tvivlsom ud, starten blev skubbet til kl 14:30 og flyene skulle flyve fra bane 11. Det var marginalt vejr igen, jeg fik snakket med instruktøren Michel omkring flyvning i noget ensæddet. Deres pegase (C101) var ledig og jeg fik hjælp af Morten og Carsten til at hive den ned til start feltet. Nu ventede jeg bare på at den klump fly der stod i vejen kom afsted. LD Carsten kom afsted på en AAT på 1t30 på minimum 106 km. AG og VJ kom afsted på den samme dog på minimum 140 km.
Vejret udviklede sig gunstigt og det blev til noget nogenlunde tørtermik, efter at flyene var blevet trukket afsted stod jeg med Pegasen F-CGFZ med konkurrencebogstav T og ventede på at Michel skulle briefe mig på flyet. Kort fortalt var flyet som en LS4 men den var mere levende på højderoret særligt i flyslæbbet. Den kurvede bedst ved minimum 90km/t og den skulle landes med 100-110 km/t. Da han sat gang i variometeret satte den sig i minus 4 og der blev den sådan set under resten af turen. Det var umiddelbart ikke muligt at få den til at komme med noget bedre udlæsning så den slukkede jeg ret hurtigt og måtte så nøjes med de mekaniske. Jeg slap slæbet i 600m og gled så rundt i tørtermik uden elektrisk variometer, det var noget Carsten havde været ude for den første konkurrencedag fordi han løb tør for strøm, så det måtte jeg også se om jeg kunne overleve. Det var første i 350m at jeg fik centreret i noget igen, det var en 0.5 til 1 meter og tog mig en hel del tid at kravle op i. Det virkede som om at jo mere jeg krængede jo sværere var det at mærke stiget.
Jeg sat hjulet igen kl 16.50, en time efter jeg var startet, da jeg regnede med der snart ville komme trafik på pladsen da de 1.30 snart var gået. Jeg blev samlet op i en golf bil som kørte mig hen til parkeringspladsen hvor jeg kunne snuppe Carstens bil tilbage og køre Pegasen til hangaren, det passede med at da jeg smed flyet på krogen var halvdelen af klubklassen landet, deriblandt Carsten som sat hjulet mens jeg sat krogen på Pegasen. En halv time efter kom åbenklassen også. Carsten kom #25 i dag han stak åbenbart for tidligt og blev misbrugt af de andre som følehorn til termikken.
Spændende statistikker: Carsten er kommet hjem 3 ud af 4 konkurrencedage, AG er kommet hjem 3 ud af 4 dage og VJ har kun 1 ud af 4 dage resten har han valgt at starte motoren. Som tilbehør kunne Lotte fortælle fra en SMS hjemmefra at Steen og Finn havde fløjet 360km catch cradle opgave med Duo Discussen på sjælland.
Mandag blev det rigtigt godt vejr og de blev til en AAT på 150km og 2 timer minimum. Imens de andre hyggede sig med det tog jeg med Serge ud med Janus'en og luftede denne i 1½ time hvor vi lå og kurvede sammen med deres anden flyver en Marianne. Vi lagde ud med at trække Janus'en ned til start på bane 18 og jeg lavede det daglige tilsyn samt cockpit tjek for ham, han ville gerne havde det på fransk med en lille checkliste der hed CRIS, men så godt havde jeg ikke styr på udstyret. Jeg valgte at lave et godt dansk cockpittjek og så måtte han selv klare den liste med de sidste ting han havde. Vi blev sluppet over skoven syd for pladsen og fandt hurtigt noget tørtermik at komme op på. Serge var ret ops på at jeg skulle flyve Janus'en ligesom ham, så jeg skulle kurve med en hastighed på under 90km/t helst 80 og det betød jeg ikke kunne krænge så meget. Det var mini sky termik, skyerne så lige ud til at forme sig så kunne man flyve hen til den enelige sky og få fat, mens man kurvede dampede toppen af. Hele 2 gange synes han at det kunne gøres lidt bedre så han ville gerne have kontrollen, det blev dog ikke bedre så det var jo fint for min flyvning. Vi lavede par flyvning med Serge og Michel i hvert fly på vores egen frekvens, det var sjovt at opleve det på fransk. En teknik jeg ikke har prøvet før var at når man lå og fløj på linie så meldte man til den anden om den bobel man havde valgt at dreje i var værd at bruge eller om det var en snyde bobel, det var meget relevant at vide når boblerne ikke er særligt markeret.
Carstens flyvetur var den bedst han havde haft hernede. Han kom tilbage midt i feltet på den samme tid som Erik Napoleon som er dobbelt supermester. De ankom over linien mens jeg gik med Janus'en i hånden i bane rabaten. Det var ret imponerende at se alle de fly komme ind i ingen højde og med top hastighed, især ASH25 AG med Mogens og Lotte som smed vandet mens den kom over linien med 200 i timen, det var et imponerende syn. Der blev hurtigt pakket sammen og drukket lidt øl.
Tirsdagens vejr startede skidt men endte med at blive kanon vejr. Der var dog igennem hele dagen en rigtig kraftig vind som betød at da Carsten var kommet 70km frem og 15 km fra første vendepunkt der kom åbenklassen hjem. Carsten måtte ned og bide græsset da termikken forsvandt for ham. Han havde dog en meget imødekommende velkomst komite bestående af en mor og hendes 3 børn. De synes at sådan en dansker var ret spændende, der var ikke mulighed for at kommunikere andet end på tegn sprog så til næste år siger Carsten at han skal havde lært noget fransk. Han blev inviteret hjem til dem for at vente på at jeg kom forbi og hentede ham.
Morten havde hans bedste flyvetur i dag og endte med at blive nummer to i åbenklassen. AG havde også en rigtig gode tur med den højeste hastighed men det var dog ikke nok til deres handicap. Jeg selv fløj noget mere Janus med Serge. Jeg havde egentligt besluttet mig til at det blæste meget og der var nok en anden der ville havde glæde af det i dag, men flyveren stod uberørt så jeg følte mig tvunget til at få den stakkels flyver i luften. På tidspunktet stod der de lækkreste skygader overalt.
Vores start var lige efter Mariannen og vi fik fat med det samme, men efter to cirkler så forsvandt boblen for mig. Vi fortsat videre og fandt endnu en der så nogenlunde ud men vinden smed rigtig meget med os så det var næsten umuligt at centrere og lige når man troede den var der så forsvandt den bare for en. Så prøvede Serge at se om han kunne skrue os op, han fik 150 meter på og så forsvandt den også for ham. En til og denne gang 50 meter før den forsvandt. Vi endte med at lande og tag en omstart, der var et slæbefly som ventede for baneenden som tog os op igen, vi startede med vingen i jorden. Når man gør det så sætter man næsen væk fra vinden og køreretningen med 15 grader og man lægger læ vinge ned i jorden. Når slæbeflyet trækker en så vil den trække vingen op til flyvehastighed og så kan man løfte den. Denne gang prøvede Serge fra starten at skrue os op. Boblerne var blæst istykker af vinden så det var kun de kraftige der var til at centrere i. Det lykkedes ham at få fat og han tog os op i 800 meter så fik jeg kontrollen og tog os resten af vejen op til skybasen på 1450 meter. Så lå vi endeligt under den skygade og kunne køre derudad. Vi kom godt derudad og planen lød at vi kun drejede i dem der gav over 2 m/s det var der dog ikke nogen der gjorde, så delte gaden sig i to og vi valgte den sydlige retning. Det blev dog til flyvning uden stig overhovedet, hele skyen var død... Vi havde brugt for lang tid på at komme derop. Vi fløj stille og roligt tilbage og jeg havde spottet en lysning i skoven som havde givet noget tidligere. Den gav os lidt i 600m men var ikke særligt kraftig, så fløj jeg mod kanten af skoven i læ. Der stod der en 0.2 integreret, den fik jeg centreret i og fik kravlet 200m op inden den blev så svag så den ikke gav noget. Det var jo et stort boost til selvtilliden det var nemlig lykkedes mig at flyve Janus'en så den havde fået fat i noget ingenting fra 400m, i de forhold så beviste det at jeg havde fået en bedre fornemmelse af flyet under de forhold.
Vi landede kl 17.50 og så havde min telelfon ringet 6 gange, AG og VJ var hjemme så jeg kunne hurtigt gætte at jeg skulle ud på en lille køretur ud til Carsten. Vi var hjemme kl 22. Han havde dog ikke haft det alt for hårdt da han var blevet samlet op af en familie som synes tog ham til sig i den 1½ time det tog at køre derud.
Onsdag var den sidste dag og det regnede fra morgenstunden af, der var en front der kom forbi som måske kunne havde givet flyvevejr i eftermiddag men den gik ikke hurtigt nok forbi. Vi skulle dog lige samle flyene og nå at få lidt regndråber når vi skilte dem ad igen.
Jeg betalte for flyvningen som jeg havde fået lavet, det blev til 256 euro, der var lidt rabat da jeg er under 25.
- 21/8 Janus 1:20
- 22/8 Pegase 1:00
- 23/8 Janus 1:30
- 24/8 Janus 0:25
- 24/8 Janus 1:20
5 starter 82 euro, flyvtid 82 euro, desuden var der en forsikring på 48 og en klubomkostning pr flyvedag på 4 x 6½ og 18 euro i indmeldelse.
Dagen blev afsluttet med en stor fest i deres hangar, Guido sørgede for dunke musik som var lidt for høj. Der blev serveret en stor buffet og på en eller anden måde udviklede det sig til lidt vandkamp, som efter en times tid udviklede sig til at alle fik lidt vand. Det var deromkring vi valgte at tag hjem, så det ved vi til en anden gang... tag vandkanoner med til sommerfester i Issoudun.
Tordag var der afslutning med præmieoverrækkelser. Carsten og jeg tog den lange tur hjem kl 16 om torsdagen, turen blev på 23 timer over broen. Vi havde det meste af Lottes grej med, deriblandt hendes feltmadras. Den lå bagi og det betød at vi kunne skiftes til at sove med 2-3 timers skift. Det er den letteste langtur jeg har prøvet til dato, vi kom frem kl 15 og var nogenlunde udvilede.
Jeg var Carstens hjælper til Issoudun 2004
Det er de franske mesterskaber og der deltog over 65 fly
Issoudun ligger 250km syd for Paris.
Album: 2004.08.ØSF.Issoudun